Ægtepagt og særeje 

I Danmark er udgangspunktet, at ægtefæller får delingsformue, når de indgår ægteskab. Det betyder, at man skal dele alt, hvad man hver især ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver i tilfælde af separation eller skilsmisse. 

Det kan derfor for nogle par være en god ide at oprette en ægtepagt om særeje. I en ægtepagt kan man aftale, hvad der skal deles og hvad der ikke skal deles i tilfælde af, at man en dag skal skilles eller separeres. 

Hos Håkonsson Advokater er vi specialister i familie- og arveret, og vi kan hjælpe med at besvare de spørgsmål, der må opstå i forbindelse med udarbejdelsen af en ægtepagt. Vi rådgiver desuden gerne om andre juridiske spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med eksempelvis død i familien, ægteskab, arv, testamente mv. 

Kontakt os

Her på siden kan du læse om:

• Hvad er en ægtepagt?
• Hvornår har man brug for en ægtepagt? 
• Hvad er særeje?
• Vælg den rette form for særeje med juridisk rådgivning

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk, skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der regulerer delingen af ægtefællers formue i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Helt konkret kan en ægtepagt bruges til at aftale, hvilke aktiver eller ejendele, der skal holdes adskilt fra delingsformuen.

Det er ikke obligatorisk at indgå en ægtepagt, men derimod en mulighed for ægtefæller for selv at lave en aftale om, hvilken deling, man finder retfærdig i tilfælde af, at man senere måtte gå fra hinanden.

En ægtepagt kan både indgås før ægteskabets indgåelse eller under ægteskabet og kan være med til at sikre, at der er klare retningslinjer for, hvordan formue, gæld og andre økonomiske aspekter skal fordeles i tilfælde af ægteskabets opløsning.

Det er vigtigt at bemærke, at en ægtepagt kun regulerer økonomiske forhold og ikke andre aspekter af ægteskabet, såsom ægtefællebidrag, børnepasning eller hvem der ejer et aktiv. Disse emner skal reguleres gennem andre juridiske dokumenter eller aftaler.

For at en ægtepagt er gyldig, skal den være skriftlig, underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst. Begge parter skal desuden have mulighed for at søge juridisk rådgivning, inden de underskriver ægtepagten. Det anbefales, at begge ægtefæller får gennemgået ægtepagten med egen advokat for at sikre at den er juridisk gyldig og at begge er klar over konsekvenserne af ægtepagten.

Hvis ægtefællerne beslutter sig for at ændre eller ophæve ægtepagten, skal dette ske ved oprettelse af en ny ægtepagt, som også skal tinglyses. Det er en god ide at lade en advokat stå for ændringen eller ophævelsen af ægtepagten, så man opnår det ønskede resultat.

Overvejer du at oprette ægtepagt, anbefaler vi, at du søger juridisk rådgivning for at sikre, at ægtepagten opfylder dine behov og er juridisk gyldig. Vi kan hjælpe med at oprette en ægtepagt, der passer til dine individuelle omstændigheder og behov.

Hvornår har man brug for en ægtepagt? 

Når man indgår ægteskab i Danmark, har man automatisk delingsformue (også kaldet formuefællesskab). Formuefællesskabet omfatter hvad ægtefællerne hver især ejer ved ægteskabets indgåelse samt hvad de senere erhverver, medmindre det er gjort til særeje. Det betyder, at ægtefæller skal dele alt, hvad de ejer i tilfælde af ægteskabets opløsning ved separation, skilsmisse eller separation. 

Ønsker man ikke dette, kan man i stedet indgå en ægtepagt, der beskriver og bestemmer, hvad der alternativt skal ske med formuen.

Der kan være mange grunde til at oprette ægtepagt, men vi anbefaler, at man udarbejder en ægtepagt, hvis: 

• Den ene ægtefælle har en betydeligt større formue end den anden.
• Den ene ægtefælle er insolvent.
• Den ene ægtefælle er selvstændig erhvervsdrivende.
• Den ene ægtefælle som følge af barselsorlov eller nedsat arbejdstid har opsparet væsentlig mindre i pension end den anden ægtefælle. 
• I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt i forbindelse med skilsmisse. 

Oprettelse af ægtepagt er generelt en god løsning, hvis man ønsker at holde visse ejendele adskilt i tilfælde af separation, skilsmisse eller død (særeje).

Hvad er særeje?

Særeje er en betegnelse inden for familieretten, der anvendes til at beskrive den formue, som en ægtefælle ikke skal dele med den anden ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Særeje kan enten oprettes via ægtepagt mellem ægtefællerne eller bestemmes af tredjemand, f.eks. forældre i forbindelse med en gave eller arv.

Hvis man har særeje, skal man ikke dele den del af formuen, der er gjort til særeje, med sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Alt efter hvilken type særeje, der bliver oprettet, kan det være, at man heller ikke skal dele særejet med ægtefællen i tilfælde af død, dvs. at ægtefællen ikke modtager boslod i forbindelse med ægteskabets opløsning. Ægtefællen vil dog fortsat være berettiget til at arve af særejet og dette kan kun ændres ved testamente.

Hvilke særejeformer findes der?

Der findes flere forskellige typer særeje - og det er ægtefællerne, der bestemmer særejets omfang:

• Skilsmissesæreje betyder, at I som ægtefæller ikke skal dele jeres formue i tilfælde af skilsmisse. Vær dog opmærksom på, at særejet bliver delingsformue når én ægtefælle går bort. Det betyder, at ægtefællernes formuer skal deles i tilfælde af død og i nogle tilfælde kan dette være til ulempe for den længstlevende. Dette gælder særligt, hvis den førstafdøde har en stor gæld. Det anbefales derfor, at man i stedet vælger ”kombinationssæreje”.

• Fuldstændigt særeje betyder, at alt hvad én ægtefælle ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, er særeje, ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Den længstlevende ægtefælle vil dog fortsat modtage arv af særejet og fordelingen af arven kan kun ændres ved testamente.
  
  Vær opmærksom på, at den længstlevende ikke kan blive siddende i uskiftet bo, efter den anden er gået bort, når der er indgået ægtepagt med fuldstændigt særeje. Boet skal altid skiftes med afdødes børn.

• Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal skilles, men når én af jer dør, bliver førstafdødes formue delingsformue, mens den længstlevendes særeje bliver til fuldstændigt særeje. I skal således ikke dele formuen ved skilsmisse, og den længstlevende skal ikke dele sin formue i tilfælde af dødsfald.

Hvad skal være særeje?

Det er muligt at vælge, at særejet skal omfatte alt, hvad hver ægtefælle ejer og senere måtte erhverve, hvilket medfører, at hver ægtefælle kan beholde sin egen formue uden deling. Dette kaldes ”rent særeje”.

Det er dog også muligt at bestemme, at kun nærmere bestemte aktiver/passiver eller en del af formuen skal være særeje: 

• Alt, hvad man ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, mens resten skal være delingsformue. 
• Alt, hvad man erhverver ved arv og gave skal være særeje, mens resten skal være delingsformue. 
• En brøkdel af ens formue skal være særeje, eksempelvis 70 %, mens resten er delingsformue. 
• En genstand, som eksempel et hus, bil eller virksomhed kan gøres til særeje. 
• En nærmere bestemt pengebeløb, kan gøres til særeje. 

Herudover er det muligt at bestemme, at særejet skal tidsbegrænses eller løbende aftrappes i en periode på eksempelvis 25 år. 

Ovenstående punkter er blot nogle af eksemplerne på, hvordan særejet kan tilrettelægges, men det er muligt at skræddersy en ægtepagt, så den passer til dig.

Hvordan opretter man en særejeægtepagt?

Man kan kun oprette en ægtepagt, hvis begge ægtefæller er enige om det. Derefter skal man finde frem til, hvilken særejeform man ønskes og omfanget af særejet. Dette kan vi rådgive nærmere om ved Håkonsson Advokater. 

På den måde kan vi hjælpe jer med at formulere en ægtepagt, der passer til jeres specifikke behov og rådgive om ægtepagtens konsekvenser. Det er altid en god idé at søge juridisk rådgivning fra en advokat med speciale i ægtepagter, da en sådan aftale kan have store økonomiske konsekvenser.

For at en ægtepagt er gyldig skal den være skriftlig og underskrives af begge ægtefællerne samt tinglyses i personbogen.

Vælg den rette form for særeje med juridisk rådgivning

Det er ikke et krav, at en ægtepagt udfærdiges af en advokat, men det kan dog være en god ide. Det skyldes, at valg af særejeform og omfanget af særejet afhænger af, hvordan jeres konkrete økonomiske situation er, og hvordan I gerne vil fordele værdierne imellem jer i tilfælde af skilsmisse. 

For at sikre, at ægtepagten får de ønskede konsekvenser, kan det derfor være hensigtsmæssigt at få rådgivning fra en advokat, som kan hjælpe med at oversætte dine ønsker til en juridisk bindende aftale. 

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog om mulighederne for at oprette en ægtepagt om særeje. Hos Håkonsson Advokater udarbejder vi enægtepagt til en fast pris, hvor du kan være sikker på, at der er ingen skjulte omkostninger.