International familieret og lovvalgssager

I dag er der flere og flere, der bosætter sig i andre lande - og der er også flere udlændinge, der bosætter sig i Danmark. Det fører til en stigende efterspørgsel på rådgivning om international familieret. I sager, hvor parterne har tilknytning til flere lande, er det nemlig vigtigt at være opmærksom på, hvilket lands regler, som finder anvendelse.

Står du i en situation, hvor der er behov for eksperthjælp i forbindelse med et spørgsmål om, hvilket lands regler og hvilken myndighed, der regulerer problemstillingen, kan vi hos Håkonsson Advokater hjælpe.

På det familieretlige område kan spørgsmålet om, hvilket lands regler som gælder bl.a. opstå, hvis man er gift eller har børn med en, som har et andet statsborgerskab, hvis man har haft bopæl i udlandet eller hvis en af parterne fortsat bor i udlandet.

Hos Håkonsson Advokater er vi specialister i både dansk og international familieret, og vi har stor erfaring med internationale sager, hvor der skal føres dialog og formidles aftaler med udenlandske advokater og myndigheder.

Hvilket lands familielovgivning er I underlagt? 

Dette spørgsmål vil ofte være det første, som skal afklares, hvis man står i en tvist som har tilknytning til mere end et land. Det skyldes, at der i lovgivningen i de enkelte lande kan være forskellige regler og fremgangsmåder for sagens behandling. 

Hvilket lands regler, som er anvendelige, reguleres af forskellige regler, alt efter hvilken sagstype, der er tale om. Det kan derfor være en fordel at have en ekspert med på sidelinjen, som kender til mulighederne og faldgruberne ved international familie- og arveret.

Hos Håkonsson Advokater bistår vi gerne med advokathjælp ved international familieret og lovvalgsaftaler, herunder i forbindelse med bl.a.: 

Skilsmisse

Hvis et ægteskab skal afsluttes, skal der som oftest ske en deling af formuen - og i denne situation har det stor betydning, hvilket lands lovgivning, man er underlagt. Hvert land kan eksempelvis have forskellige regler om, hvordan man skal dele sin formue, hvis man bliver skilt fra sin ægtefælle. Det er derfor relevant for internationale ægtefæller at vide, hvilket lands regler som finder anvendelse i netop deres ægteskab.

I Danmark har vi "delingsformue", hvilket betyder, at hele den positive nettoformue skal deles med ægtefællen i tilfælde af separation eller skilsmisse. Der kan dog være helt andre regler i andre lande, så det er af væsentlig betydning, hvilket lands regler, der skal tages hensyn til i forbindelse med den aktuelle bodeling.

Vi kan rådgive om de danske regler, uanset om du er bosiddende i Danmark eller udlandet - og vi bidrager også gerne med at formidle kontakt til advokater i det pågældende land samt bistår gerne med kommunikationen.

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Spørgsmålet om, hvilket lands regler som finder anvendelse, kan også være aktuelt i børnesager, som har tilknytning til flere lande på en gang. Det kan dels have betydning for, i hvilket land sagen skal behandles, men også for selve afgørelsen af sagen. Det kan være spørgsmål om forældremyndigheden, bopæl og samvær.

Vi kan være behjælpelige med rådgivning om de danske regler samt hjælpe med at føre dialog og formidle aftaler med udenlandske advokater og myndigheder for at sikre dig den bedst mulige aftale om forældremyndighed.

Ægtepagt & særeje

Vil du gerne have særeje i ægteskabet, skal du oprette en ægtepagt - og det er også en mulighed, hvis parterne er af forskellig nationalitet. Det kræver dog, at man gør det klart, hvilket lands lovgivning man er underlagt.

Det er i Danmark er der lovvalg, når det gælder ægtepagter. Det betyder, at det er muligt at aftale, hvilket lands regler som skal være gældende for jer.

Vi kan være behjælpelig med oprettelse af en sådan ”lovvalgsægtepagt” samt rådgive om ægtepagter og særeje.

Testamente & arveret

Ønsker du at oprette et testamente, så anbefales det, at det bliver oprettet i det land, hvor du regner med at bo, når du dør. Man vil nemlig typisk være underlagt arvereglerne i det land, man har bopæl i ved sin død.

Vi har specialiseret os dansk arveret og testamente og kan bl.a. formidle kontakt til udenlandske advokater og hjælpe med formidling af dine ønsker til arvens fordeling.

Få juridisk rådgivning om international familieret og lovvalgssager

Er du i tvivl om, hvordan reglerne gælder for dig og i din situation, er du altid velkommen til at tage fat i os om din sag. Vi sætter os ind i den konkrete sag og sørger for, at du får de bedst mulige juridiske vilkår fra start til slut.



Har du brug for hjælp?

Første henvendelse er gratis

Vi svarer som regel inden for 48 timer. Ved akut brug for hjælp bedes du ringe på 20 45 55 85